Om Kakao-Flis®
Kakao-Flis® er et klimavenligt naturprodukt som, udover at være dekorativt,
er helt uden kemi, isolerer, hindrer dræbersnegle og forebygger ukrudt.
Kakao-Flis® består af lette, sprøde frøskaller fra kakaobønner, der er brugt til chokoladeproduktion i Europa. Skallerne er
unikke, idet der ved vanding opstår en naturlig “lim” som binder den sammen og hjælper dem med at modstå blæst.
Kakao-flis® hjælper desuden med at forbedre jordens kvalitet, samtidig med at den også er isolerende, hvilket hjælper med at
beskytte både nye og eksisterende planter mod frost. Den er også plæneklipper venlig - også for robotplæneklippere!
Brugsanvisning
Ved brug i haven, fjern først ukrudt og jævn overfladen med en rive. Lerjord f.eks. må ikke være for kompakt. Vand jorden hvis denne er udtørret og spred flisen i et jævnt lag på ca. 5 cm - 2 cm i en køkkenhave.
Brug en støvmaske, især i blæsevejr. Undgå overdækning af ny spirende planter. Vand grundigt igennem med det samme. Efter den første grundige vanding skal lisen have lov til at tørre ud indtil den danner en skorpe. Kakao-Flis® er ikke egnet til konstant fugtige drivhuse, gangstier og arealer, hvor mennesker træder. Selvom flisen i starten dufter dejligt af chokolade, så er den ikke egnet som føde til mennesker eller dyr.
Gode råd når du bruger Kakao-Flis®
Kakao-Flis® er ikke egnet til brug på sumpede og våde områder, eller på gangarealer. Det er vigtigt aldrig at lægge mere end 5 cm Kakao-Flis®.
Kakao-Flis® skal opbevares tørt, da hverken sækkene eller Big-bags er 100% vandtætte. Hvis du gerne vil undgå, at fugle roder i flisen, er det en god idé at fodre fuglene. Flisen kan lægges ud året rundt, undtaget når der er sne. Ved at lægge Kakao-Flis® ud mindsker du forekomsten af dræbersnegle. Flisen kan i våde perioder blive vasket ud, her skal du blot lægge 1-2 cm på igen.
Vær opmærksom på at en naturlig og uskadelig skimmel kan vise sig på overfladen i en kort periode efter nedbrydningsprocessen - dette er helt normalt, og den forsvinder hurtigt igen.